Oluf Borbye Pedersen: Kosttilskud og grøn grød

De færreste tænker over, at de omkring 700 forskellige bakteriearter i tarmen har direkte indflydelse på immunforsvaret og humøret. Alligevel har professor Oluf Borbye Pedersen, med over 600 videnskabelige artikler, i årtier forsket i tarmmikrobiom og type 2-diabetes, og hans konkrete råd om kosttilskud og den grønne grød giver almindelige mennesker en handlingsplan for en sundere tarm.

Læs også om: Vibeke Manniche: Læge, Ph.d. og Debattør og Jens Hillingsø – Cheflæge, forsker og far til Ellen.

Antal publicerede videnskabelige artikler: over 600 –
År som forskningsleder: mere end 30 –
Kendt for forskning i: tarmmikrobiom, type 2-diabetes og genom –
Forskningsinstitution: Københavns Universitet og Herlev-Gentofte Hospital

Her er kernedata om Oluf Borbye Pedersen.

Hvem er Oluf Borbye Pedersen?

Baggrund og uddannelse

• Oluf Borbye Pedersen er dr.med. og professor ved Københavns Universitet (Københavns Universitet (forskningsprofil)).
• Han har virket som forskningsleder på Herlev-Gentofte Hospital i mere end 30 år.
• Med over 600 publicerede videnskabelige artikler er han en af Danmarks mest citerede forskere inden for sit felt.

Forskningsområder og resultater

• Han er internationalt kendt for forskning i tarmmikrobiom, type 2-diabetes og genom (Wikipedia (leksikon)).
• I 2019 lancerede han RORDEP-projektet, hvis resultater blev offentliggjort i Nature Microbiology i 2025.
• Hans forskning viser, at tarmbakterier spiller en afgørende rolle for udviklingen af livsstilssygdomme.

Konsekvensen: Almindelige mennesker kan drage nytte af hans forskning ved at justere deres kost.

Hvilke kosttilskud anbefaler Oluf Borbye Pedersen?

De tre specifikke kosttilskud ifølge TV 2

• Oluf Borbye Pedersen anbefaler tre specifikke kosttilskud, som han har nævnt i et interview med TV 2 Livsstil (livsstilsmedie): D-vitamin, B12 og probiotika.
• Kosttilskuddene understøtter tarmfloraen og almen sundhed, især hos personer over 50 år.
• D-vitamin og B12 er særligt vigtige for ældre, da optagelsen falder med alderen.

Dosering og anvendelse

• Den præcise dosering af kosttilskuddene for almindelige brugere er ikke offentligt specificeret af Pedersen.
• Han understreger, at kosttilskud ikke erstatter en varieret kost rig på grøntsager og fibre.
• Hvis man starter med at spise meget grønt, skal man huske at få et højt indhold af kalk i sin mad for at undgå kalkunderskud (TV 2 Livsstil (livsstilsmedie)).

Implikation: Kosttilskuddene er et supplement, ikke en erstatning for en sund kost.

Hvad undgår Oluf Borbye Pedersen?

Fødevarer og vaner han fraråder

• Han undgår bestemte fødevarer, der skader tarmfloraen, herunder stærkt forarbejdede produkter og tilsat sukker.
• Rådene er baseret på mikrobiomforskning, der viser, at animalsk og fedtholdig kost kan ændre bakteriesammensætningen negativt (TV 2 Livsstil).
• Han fraråder også et højt indtag af rødt kød og mættet fedt (TV 2 Livsstil).

Alternativer til usunde produkter

• I stedet for kød anbefaler han bælgfrugter, nødder og frø som proteinkilder.
• Grøntsager er det allervigtigste råd, da kostfibre fungerer som madpakke for sunde bakterier i tarmen, styrker tarmvæggen og immunforsvaret (alt.dk (livsstilsmagasin)).
• Han anbefaler at indtage omkring 30 forskellige former for plantemad om ugen (Greenwitch (livsstilsblog)).

Mønsteret: Hans råd understreger, at en plantebaseret kost med høj diversitet er den bedste strategi for tarmfloraen.

Hvem har opfundet professorens grønne grød?

Opskriften bag den grønne energigrød

• Professorens grønne grød er udviklet af Oluf Borbye Pedersen selv (alt.dk (livsstilsmagasin)).
• Opskriften er offentliggjort på Osteoporose.dk (patientforening) og delt af flere medier.
• Grøden er en genvej til at opnå Sundhedsstyrelsens anbefaling af 600 gram frugt og grønt om dagen, hvilket er genialt brændstof for tarmmikrobiomet (alt.dk (livsstilsmagasin)).

Hvorfor grøden er populær

• Grøden gør det nemt at få et halvt kilo grøntsager og frugt på en enkelt portion.
• Den er blevet et symbol på Pedersens tilgængelige tilgang til tarmforskning – fra laboratorium til køkkenbord.
• Han anbefaler at gøre den grønne grød til en del af sin daglige rutine for at få tarmmikrobiomet på sin side (alt.dk (livsstilsmagasin)).

Hvad dette betyder: Grøden er et praktisk redskab til at omsætte forskning til daglig handling.

Hvor lang tid tager det at genopbygge tarmfloraen?

Faktorer der påvirker genopbygningstiden

• Genopbygning af tarmfloraen kræver tid og konsekvent livsstil.
• Hvis man skifter fra en animalsk og fedtholdig kost til en planteberiget vegetarisk kost, kan sammensætningen af de 700 forskellige bakteriearter ændre sig til det sundhedsbefordrende på kun to døgn (TV 2 Livsstil).
• Kostændringer kan forbedre tarmfloraen inden for uger til måneder, afhængigt af udgangspunktet.

Anbefalinger til hurtigere genopretning

1. Spis 30 forskellige plantetyper om ugen for at øge diversiteten af tarmbakterier (Greenwitch (livsstilsblog)).
2. Inkluder fermenterede fødevarer som surkål, kimchi og kefir.
3. Overvej probiotika som supplement, men tal med din læge først.

Implikation: Hurtige ændringer er mulige, men varig sundhed kræver vedholdenhed.

Hvordan heler man en utæt tarm?

Symptomer og årsager

• Utæt tarm, eller „leaky gut“, er en tilstand, hvor tarmvæggen bliver mere gennemtrængelig, så uønskede stoffer kan passere ind i blodbanen.
• Årsagerne omfatter ubalanceret kost, stress, medicin og en svækket tarmflora.
• Utæt tarm kan påvirkes af kost og tarmbakterier, ifølge Pedersens forskning.

Kost- og livsstilsstrategier

• Bestemte fødevarer og kosttilskud kan hjælpe med heling, herunder fibre, probiotika og antiinflammatoriske fødevarer.
• Grøntsager er det allervigtigste råd, da kostfibre fungerer som madpakke for sunde bakterier i tarmen og styrker tarmvæggen (alt.dk (livsstilsmagasin)).
• Undgå forarbejdede fødevarer, sukker og alkohol i helingsperioden.

Mønsteret: En helhedsorienteret tilgang, der kombinerer kostændringer med livsstilsjusteringer, er nøglen.

Hvilke vitaminer skal jeg tage som 60-årig?

Vigtige vitaminer for personer over 50 år

• Vitamin D, B12 og calcium er særligt vigtige efter 50 år (TV 2 Livsstil (livsstilsmedie)).
• D-vitamin understøtter knoglesundhed og immunforsvar, mens B12 er afgørende for nervesystemet.
• Calcium forebygger knogleskørhed, især hos kvinder efter overgangsalderen.

Anbefalinger fra apotekere og forskere

• Anbefalinger fra troværdige kilder som Apotekeren (apotekerkæde) peger på et dagligt tilskud af D-vitamin på 20-25 mikrogram for personer over 60 år.
• B12 kan med fordel tages som tablet eller spray, især hvis man spiser plantebaseret.
• Tal med din læge, før du begynder på nye kosttilskud.

Konsekvensen: Ældre bør prioritere disse tilskud, men individuel tilpasning er afgørende.

For danskere over 50 år, der ønsker at tage hånd om deres tarmflora, er budskabet fra Oluf Borbye Pedersen tydeligt: skift til en plantebaseret kost med masser af fibre, overvej D-vitamin, B12 og probiotika som tilskud, og gør den grønne grød til en daglig rutine. Valget står mellem at vente på flere videnskabelige detaljer eller at handle på den viden, der allerede findes – og for de fleste vil det sidste være det sundeste.